Jeg hedder Tina Buhl
Mange drømmer om det
Få tør det
Jeg har gjort det
Dette er min passion
Min indgang til coaching udspringer af min passion for læring og udvikling. For mig er læring og udvikling en gave, som jeg vokser af – det er min næring, og pakker jeg ikke gaven op, vil jeg gå i stå der, hvor jeg er, og det samme kan jeg se ske for andre.
Jeg er drevet af en lyst til at gøre en forskel og skabe værdi for mennesker og gøre dem i stand til at træffe de valg, der gør det muligt for den enkelte at realisere sit potentiale.
Jeg har fokus på mental sundhed, da det er afgørende for at opnå vedvarende trivsel og en dyb fornemmelse af arbejdsglæde.
Jeg tror på, at passion, glæde og personligt ansvar er afgørende elementer for et mentalt sundt og bæredygtigt arbejdsliv, og det er grundlaget for min coachingpraksis
Min lange rejse
Der er sket meget siden jeg som nyuddannet farmaceut fik mit første job i en medicinalvirksomhed, og til nu hvor jeg har kastet sikkerhedsnettet og valgt at fokusere 100% på at hjælpe andre mennesker med at få et meningsfuldt og berigende arbejdsliv.
Med mere end 25 års erhvervserfaring inden for ledelse, kommunikation og samarbejde med eksterne interessenter, har jeg opnået værdifuld indsigt på forskellige niveauer i pharma- og medicoindustrien. Min erfaring spænder fra lokalt og nordisk til globalt niveau.
Jeg har selv stået med dilemmaerne og de komplekse problemstillinger, og kender til krydsfeltet mellem ledere og medarbejdere. Jeg kender til de muligheder og udfordringer, der er i en virksomhed – og jeg kan hjælpe dig med at finde en vej fra, hvor du er i dag, til der, hvor du gerne vil hen.
Min baggrund gør, at jeg møder dig med respekt, anerkendelse, professionalisme og erfaring.
På tæt hold har jeg oplevet stress og mistrivsel. Mine værdier har været udfordret, og jeg har i mange år levet mit liv udefra og ind, og hvor kalenderen styrede mig og mit liv. Det var slidsomt og jeg mærkede en større og større længsel efter at give slip og gå efter det, som jeg virkelig brændte for.
Jeg har haft modet til at sige farvel til mit job, når jeg mærkede en stærk nysgerrighed efter noget nyt, og når jeg følte, at det ikke længere var det rigtige sted for mig at være. Men i mange år rejste jeg videre til et nyt job uden at lytte til, hvad der egentlig kaldte på mig – Jeg valgte mere eller mindre det samme job bare i en ny indpakning.
I efteråret 2021 besluttede jeg at sætte en ny retning for mit liv. Jeg ville leve mit liv i forhold til mine værdier, altså indefra og ud. Jeg forfulgte min drøm om at uddanne mig til coach, og jeg har nu et liv, hvor min passion og glæde er i centrum. Et liv hvor jeg har taget personligt ansvar.
Har det været nemt? NEJ
Har det været det hele værd? JA
Når jeg kan, kan du også
Min karriere susede i mange år afsted med mig på passagersædet.
Var det spændende? JA
Var det udmattende? JA
Først sent satte jeg mig bag rattet og tog ansvar for min karriere.
Så hvis du/I ønsker at skabe forandring, kan jeg hjælpe med at finde ind til kernen, og jeg vil motivere dig/jer til at drive forandring. Det handler om at finde passion, glæde og tage personligt ansvar.
I mit arbejde med dig/jer er jeg empatisk, ærlig og nysgerrig på, hvad der rører sig hos dig/jer. Derfor betyder det meget for mig at lytte til det, der bliver sagt og sætte mig ind i lige præcis, det der rører sig hos den anden part. Jeg er nærværende og udfordrende med et smil i øjet.
Jeg er certificeret mastercoach med speciale i ledelse, trivsel og facilitering og har en ICF akkrediteret coachuddannelse*. Jeg er tilknyttet Sofia Manning coachuddannelse som Coachtræner og Feedbacker for de studerende.
*En ICF-akkrediteret coachuddannelse opfylder international anerkendte standarder og principper, der er fastsat af International Coach Federation (ICF), og fungerer som et kvalitetsstempel for både det faglige niveau og den etiske standard.
Jeg tilbyder
For mig hænger arbejde og privatliv sammen. Hvis du er glad og trives på arbejdet, påvirker det dit privatliv og omvendt. Det vil glæde mig at hjælpe dig med at se nye perspektiver og muligheder, så du kan skabe det arbejdsliv og privatliv, du drømmer om.
Jeg tilbyder individuel karriere- og erhvervscoaching med udgangspunkt i dig/jer og dine/jeres værdier for at give dig/jer mulighed for at få skabt et mentalt sundt arbejdsliv og -miljø.
Har du lyst til en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon: +45 29 17 68 74, eller mail: kontakt@tinabuhl.dk
Tag det første skridt NU
Kontakt mig for en uforpligtende telefonsamtale. Her får du svar på dine spørgsmål, og du finder ud af, om jeg kan hjælpe dig/jer, og om vi har den rette kemi til at begynde et samarbejde.
Adresse
Grønnevang 18
2970 Hørsholm
Danmark
Information
CVR: 26925223
kontakt@tinabuhl.dk
+45 29 17 68 74